Fra Wikipedia:

"Østerå – eller Kjærs Mølleå – er et ca. 15 km langt vandløb, som følger den nordligste del af tunneldalen mellem Viborg og Aalborg. Åen udspringer nordøst for Støvring og munder ud i Limfjorden. Den har tilløb fra Guldbæknord for Svenstrup."

"Blandt åerne omkring Aalborg var Østerå den bredeste og dybeste, så den kunne fungere som havn. Aalborg opstod i Vikingetiden som en landsby ved åens udløb, der samtidig var et godt overfartssted ved et af Limfjordens smalleste steder.

1600-tallet var Østerå en vigtig del af Aalborgs infrastruktur. Åen forsynede i renæssancen byen med vand til husholdning og energi til en stigende mølledrift. Desuden fungerede åen som vaskested og kloakafløb. Den var også et naturligt element i fæstningsværket omkring Aalborghus.

Købmændene byggede deres gårde omkring Østerå. Gårdenes størrelse og opbygning vidner om den omfattende handel, som har fundet sted. To af de oprindelige købmandsgårde er bevaret: Jens Bangs stenhus og hans halvbror Jørgen Olufsens købmandsgård. Også torvehandelen med kød, grønt, brød m.m. fandt sted i området omkring Østerå.

Sidst i 1800-tallet blev åen gennem rør ledt uden om byens centrum, men det oprindelige forløb kan findes i stednavnene Østerå, Aagade og Mølleplads.

2009 afgav Teknik og Miljøudvalget indstilling til byrådet om at godkende en arbejdsproces frem mod en genåbning af åen"

 

Der kan læses mere om genåbningen af ØsterÅ ved at følge nedenstående link:

https://www.aalborg.dk/om-kommunen/byplanlaegning/byudvikling/åbning-af-østeraa