Møllen - et multiværktøj

Fælles for vand- og vindmøller er, at de fungerede som grundlæggende motorer, hvorpå alverdens maskiner kunne tilkobles. Mest kendt i denne sammenhæng er kornmøllernes kværne, men efterhånden fandt man ud af at udnytte teknikken til en lang række formål, fra savmøller, hammermøller, stampemøller, barkmøller, papirmøller, pumpemøller og krudtmøller, til de senere udviklede elproducerende møller. 

Møllerne havde desuden ofte indbyggede løftemekanismer, der ligeledes blev drevet af gangtøjet. Således var mølleren fri for det tunge arbejde med at slæbe varer ind og ud af møllen. 

 

Vandmøller

Den tidligst kendte beskrivelse af vandmøller stammer fra Grækenland omkring år 300 f.Kr. Tidlige eksempler på mølledrift (omkring år 0) kendes dog også fra Mellemøsten (nuværende Syrien), Kina og Indien, og det er usikkert hvor og hvornår opfindelsen først dukkede op. I løbet af middelalderen vidreudvikle man vandmøllerne i Europa særligt anført af munkeklostre i Frankring, Spanien, England og Tyskland. 

De første vandmøller kom til Danmark i takt med udbredelsen af kristendommen i den tidlige middelalder. De tidligste arkæologiske beviser stammer fra omkring år 1000, men møllerne gjorde først for alvor sit indtog i 1100-tallet, hvor de ældste skrifter nævner dem i forbindelse med oprettelse af nye klostre i Skåne (1131) og Næstvæd (1135). Herfra spredtes både klostre og vandmøller hurtigt til resten af landet. 

Vandmøllerne var en centralt del af den teknologiske udvikling indenfor landbrug og industri, indtil damp- og elektricitetsdrevne motorer gradvist overtog markedet i løbet af 1800-tallet. I dag hører kommercielle vandmølledrift fortiden til. 

Nutidens `vandmøller´ består primært af kraftværker med dæmninger af gigantiske dimensioner, hvilket er nødvendigt for at skabe tilstrækkeligt fald (op til 300 meter) til at drive de moderne turbiner.
Dæmningernes størrelse har omfattende betydning for det omkringliggende landskab - eksempelvis blev over en million kinesere nød til at flytte under opførelsen af De Tre Slugters Dæmning (Engelsk: The Three Gorges Dam). Hertil kommer tab af landbrugsjord, påvirkning af økosystemet og de store økonomiske og tekniske udfordringer ved byggeprojekter i den skala. 

 

Vindmøller

Vindmøllen menes at være opfundet af Heron fra Alexandria (Egypten; på daværende tidspunkt en provins i Romerriget) i det 1. århundrede. Heron brugte sit "vindhjul" til at drive et orgel, og først langt senere opdagede man opfindelsens egentlige potentiale.

Det tidligst kendte eksempel på industrielle vindmøller stammer fra Persien omkring det 7. århundrede (eller 9. århundrede, da der er tvivl om de ældste kilder). Disse var horisontale møller, drevet om en vertikal aksel. 

De europæiske vertikale vindmøller, som også kendes fra Danmark, dukker op i 1100-tallet i England, Frankrig og Flanderen (tidligste sikre bevis er fra 1185, nær Hull i England).

Om de vertikale europæiske vindmøller skal ses som en selvstændig opfindelse, eller en kontinuerlig udvikling af de persiske møller, står idag hen i det uvisse. 

Mens vandmøller i høj grad hører fortiden til, spiller vindmøller en væsentlig rolle i nutidens (og fremtidens) elproduktion - ikke mindst i Danmark. 

Herons vindorgel (rekonstruktion)


De Tre Slugters Dæmning, Kina